Støttemuligheder
Hvis ejendommen har en konto i Grundejernes Investeringsfond er der mulighed for at søge lån til en meget fordelagtig rente. Betingelsen er at ejendommen efter istandsættelse kan opnå en bevaringsværdi på mindst 3 i Vejle Kommuneatlas. Du kan henvende dig til planafdelingen for at få en vurdering af muligheden for at få en bevaringsværdi på 3 eller derover.
Du kan læse mere om det på Grundejernes Investeringsfonds hjemmeside.
Vejle kommune har i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen lavet et kommuneatlas.
I atlasset kan du finde en vurdering af bevaringsværdien af alle bygninger fra før 1940.
Kommuneatlas på nettet
På www.kulturarv.dk/fbb får du en lang række oplysninger om bygninger og miljøer i Vejle og i de mindre byer i Vejle Kommune, og alle andre kommuner, der har et kommuneatlas.
Siden rummer også link til adresser, hvor du kan få gode råd om at holde bevaringsværdige huse ved lige. Du kan også se, hvilken bevaringsværdi dit hus har fået.
Du kan søge på din adresse direkte fra forsiden. På søgeresultatsiden tryk på adressen, så får du en side hvor du både kan se evt. fotos, samt bygningens placering på et kortudsnit.
Kommuneatlas som bog
Kommuneatlasset findes også som en bog, der kun gælder den gamle Vejle Kommune. Hent den her.
Du kan købe den hos Teknik & Miljø, på Byhistorisk Arkiv og i boghandler.
Bogen indeholder bl.a. beskrivelse af bevaringsværdige bymiljøer og særlige vigtige bygninger. Der er mange fotos og tegninger og kort i bogen. Bogen koster 180 kr.
Har du spørgsmål om kommuneatlas eller vil du gerne bestille bogen? Så skriv til Søren Nellemann sorne@vejle.dk