Forslag til Strategi- og handlingsplan for Give Forslaget er udarbejdet af Vejle Kommune, Teknik & Miljø i dialog med Give Udviklingsforum. Forslaget blev præsenteret på borgermødet 14. april 2011 i Give.
Målet er at gøre Give til et endnu mere attraktivt lokalsamfund at bo og leve, at drive erhverv og at investere i. Forslaget har særlig fokus på at udvikle og forskønne den centrale del af Give midtby, så den kommer til at hænge bedre sammen. Der arbejdes med at skabe flotte rammer for mere byliv, nye boliger og erhverv. Forslaget bygger på at fortætte, forskønne og omdanne ældre udtjente erhvervsejendomme til nye boliger, handel og erhverv.
Klik her for at se planer og visioner for området (45MB). Kultur- og borgerhus i GiveSiden 2010 har borgerne i Give kunnet benytte det gamle rådhus i Give til Kulturaktiviteter. I 2011 vedtog Byrådet Budget 2012, og der blev heri afsat 15 mio. kr. til planlægning og opbygning af et Kultur- og Borgerhus i Give. I 2012 er der afsat 1 mio. kr. til projektudvikling. Projektudviklingen skal ske i tæt samarbejde med Give Kulturhus brugerbestyrelse og Give Udviklingsråd. Vejle Kommune har desuden nedsat en politisk styregruppe, bestående af 3 repræsentanter fra Kultur- og Borgerserviceudvalget samt repræsentanter fra Give.
Denne side er sidst opdateret: 02.03.2012
Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip
Har du ideer til, hvordan hjemmesiden kan blive bedre, så skriv en kommentar her på hjemmesiden eller kontakt webredaktionen. Læs mere.